The Green Tour 2004


 

2004 udgaven af The Green Tour var blevet udskudt til september måned, hvilket burde have resulteret i de obligatoriske ”sidst på sæsonen høje scores". Det er vist syndt at sige, at dette var tilfældet efter 4 dages golf. Søndag var dog en lidt speciel dag med vandret regn, skypumper og andre gode undskyldninger.

Der var utroligt høje forventninger til Anders og Mar, at de måtte være i absolut topform. Resten af feltet havde tilsammen ca. spillet ¼ runder af hvad bare én af de 2 younghanses havde præsteret. De var udråbt som klare favoritter. Det skal dog siges at Michael Sørensen går hen og skruer 3 rigtig fornufte runder sammen lige før tourens start.

De sidste års vindere var utroligt skuffede ved ankomst til Strönhult. ”The Jacket” manglede til årets tour, så der var ikke meget ved at sidde oppe i loungen. En stor skandale, men alle overlevede da med nød og næppe alligevel. Vi siger på gensyn til ”The Jacket” i 2005.

Touren var tæt på afbud fra hele Jensen klanen. Alligevel var der besøg af udenlandsproffen Nicolai, der havde taget turen helt fra den Canadiske kulde. Der var som noget nyt medbragt et alkoholmeter, som der blevet lavet meget sjov med. Det er muligvis allerede på dette tidspunkt Mar laver sin største brøler. Med en godnat bemærkning ”jeg er sgu ikke kommet her for at drikke” smutter Mar tidligt i seng, og guderne skal vide hvad han drømte den nat. Det kunne ha´ været et 4 dages mareridt.



Det obligatoriske udstyrscheck


Måske Tourens tidligste birdie


Morgengrimme og klar til Tourens første pointhøst


 


Dag 1 - Häslegårdens Golfklub
 

En dag med 3 store overraskelser.
Overraskelse 1.
Banen: Måske ikke verdens vidunder, men en helt igennem rigtig fin bane med en 4-6 aldeles fremragende huller. På et tidspunkt er man faktisk helt hensat til ren ”Orlando” golfbane, når man vandrer op ad 13. huls fairway med vand langs hele højre side.

Overraskelse 2:
Den solide bundprop Michael Grøn, leverer en rigtig solid runde i 34 point og slutter faktisk dagen som bedste spiller. Dette er aldrig sket før.

Overraskelse 3
Sidste års suveræne vinder Martin Grøn sjanker sig ganske alvorligt igennem 18 huller og er meget tæt på er grim bundrekord. Højt at flyve, MEGET dybt at falde.  Check i øvrigt dagens scores her på den helt utroligt blærede ”livescoring” side
. Stor ros til Mar for hans flotte arbejde !
 


Tommy Bent pudser de sidste finesser af.

John Peter i legendarisk svingstil på hul 4.

 


Hul 13 - flere lækre overraskelser



Ja noget SKAL tiden jo gå med - hatten rundt


Dag 2 - Älmhult

En dag på det jævne og med det sædvanlige ”tirsdagsgolf” over sig. Den gode stemning fra den ”rigtige” første aften har det med at ødelægge spillet dagen efter. Der blev ikke vist særligt klassespil fra nogen, og rent faktisk var der ikke en score over 30 point…..Älmhult vist sig igen fra sin gode side og havde denne gang kun 1 måtte tilbage på et tee-sted. Sørensen tager her føringen med 2 points til nr. 2 men det var stadig meget åbent, hvem der til slut kunne løbe med årets trofæ. Der var REA i den lokale proshop og det + den lave svenske kronekurs var noget der kunne få Greentour spillerne op af stolene. Der blev indkøbt diverse golfguf, men bedste køb stod Sørensen nok for. Efter lange og trættende forhandlinger var Sørensen ejer af en lækker ny Big Bertha driver, som for det første var ret billig, men i den sidste ende også havde en god indvirkning på det endelige resultat. Der var efter sigende mange fairway hits i det nye bat.
 


Lækkerier på Älmhult - det svære hul 6.


Jesper giver den fuld gas - lang vej endnu


Jesper hænger i bremsen - tirsdagsgolf.

 


Dag 3 - Kristianstad  

Der er ikke så meget at sige andet end ”GUDEBANE”. Det er lige før at man tror man er landet på The Old course, St Andrews. I hvert fald når man starter på hul 1.
The Green Tour havde været på banen tilbage i 2000, men havde på det tidspunkt ikke været synderligt imponerede. (Det kan muligvis have noget at gøre med referantens 19 point). Banen har simpelthen det hele lige fra startere, der siger god tur, til dybe bunkers, til lækre greens, til fremragende hul layout osv. osv.

Dagens vildeste episode udspiller sig på 10. hul hvor det lykkedes Mar at ramme en bold 100% rent fra en greenside bunker. Desværre stod der en svensker 50-60 meter væk i samme retning som Mars bold jernede ud fra. Denne svensker forstod åbenbart ikke hvad FOOORE betød, men begyndte på en besynderlig regndans. Resultatet blev, at efter at svensken var perfekt ramt på den 8 ryghvirvel, flippede han totalt ud og råbte, skreg og dansede endnu mere. Han tog så bolden og kylede den af sted med et lækkert pigevenstrehåndskast samtidig med alverdens trusler om anmeldelser osv. DOMMER hvad nu?

Kristiansstad banen skal ha´ stor ros. Det er næsten umuligt at slå bolden væk, men slår man skævt bliver man retfærdigt straffet. Hullerne 14-15 og 16 er bare i total topklasser med sø, bæk og træer. 1, 10 og 18 er dejligt lange med mange DYBE bunkers. 4. hul dog leg med meget høje træer i spil.


Så kan vi vist godt give den gas - er der nogen nerver?


Nic bøvler videre med sine chip/pitch slag


Mar i bunks - lige før det gik helt galt


Mar på hul 16 - har han droppet?

Fortjente fadbamser - sidder Sørensen med et lusket smil?

 


De meget stolte kokke


Og så skal der ædes og drikkes igen - væltet lokum?

 



Ny sport i Strönhult

Grundet det noget koldere klima i september blev årets fodboldkampe henlagt til bordtennisrummet. Det blev en hård dyst præget af mangel på plads og høje indlæg. Flere spillere klagede dagen efter over forstuvede tæer, da de ændrede regler dikterede spil i bare fødder.

   


Dag 4 - Falsterbo

Banen hvor Mulli Grøn vandt i 1909 – Er det muligvis her Greentouren blev grundlagt.

 


Et af de sidste "højt humør" billeder. Hårdt arbejde venter!


Hvorfor er flagstængerne mon skæve???


Greentourens første besøg på en rigtig linksbane – og hvilket besøg!
Dette er nok en af de runder som Greentour spillerne sendt glemmer, hvis nogensinde! Den eneste dag med dårligt vejr hvilket var en rigig kedelig ting lige netop på denne bane. Startede ud med 3 huller i kraftig medvind hvilket ikke var specielt svært…..men så vendte banen og vinden tog vist til. Så var der tale om fuldstændig umulig golf de næste 4-6 huller. Slagregn stod til tider vandret ind og de lokale medlemmer faldt fra en efter en. Check lige her for at se folk krybe i ly for en slagbyge.


Et påtvunget ophold i spillet - sidelæns regn!

Efter mange hårde huller med sidelæns regn, nogle få et-pointer og meget lidt samtale gik situationens alvor op for sidste-bolden på andensidste hul på Falsterbro. Mar og Nic var realistisk de eneste der kunne slutte sidst, med Mar et par et slag bagefter Nic sammenlagt. Efter at have nydt den fantastiske udsigt over begge farvand på banens absolutte signaturhul, bankede først Nic og derefter Mar bolden godt og grundigt ud i Østersøen (eller var det Øresund). Efter et øjeblik med akavet tavshed, blev der krammet og "conciedet" fra Mar. En flot gestus i nederlagets stund.

I førerbolden ligger Sørensen ud med en lækker birdie hul 1 og siden var mesterskabet aldrig rigtigt i fare. 2002 champen hang dog noget med skuffen efter hul 6-7 hvor Jesper havde scoret lidt og champen var gået helt i stå. Siden blev den bare kørt meget sikkert hjem i vanlig ”halvsving”stil. Kampen om 2. pladsen blev dog særdeles spændende og først afgjort på hul 18. Jesper som var 1 point foran Michael efter hul 17, sjankede ud til højre i den lækre klit. Han fandt bolden, men en halv meter mare(ridt)halm er svært at bide skeer med. Med en god streg til Jesper, skulle Michael hive en bogie hjem for en flot 2. plads og bedste placering nogen sinde. Efter lidt bøvl til venstre for Green og et for langt indspil kom bogien alligevel i hus.



Jeg KAN altså ikke få ild i den smøg.
 


Absolut umuligt. 1 ud af 8 på green. Eneste score: en død fugl



Game on - sidste kraftanstrengelser på hul 17.


Det SER ellers vindstille ud......

 

Vinder af The Green Tour år 2004 - Michael Sørensen


2003 vinder til 2004 vinder - Michael Sørensen - Tillykke med sejr nr. 2.


Og øhhh 2003 taber til 2004 taber ???



Et vindblæst team 2004 - endnu en FANTASTISK Tour er veloverstået.



Tak for i år


Point fordelingen

 

Nicolai

Jesper

Tommy

Mic. G.

Martin

John

Mic. S.

Anders

Häslegaarden

20 29 23 34 9 19 31 22

Älmhult

22 29 23 22 27 26 27 27

Akk. dag 2

42 58 46 56 36 45 58 49

Kristianstad

17 24 17 27 21 25 35 15

Akk. dag 3

59 82 63 83 57 70 93 64

Falsterbo

14 18 15 18 17 20 19 19

Point ialt

78 (T6) 100 (3) 78 (T6) 101 (2) 74 (8) 90 (4) 112 (1) 83 (5)

Se alle scores her