Regn regn og så en masse mere regn. Det er måske en meget god betegnelse for 2010 versionen af Greentouren. Golfsæsonen var startet skidt, sne og frost overalt havde dræbt adskillige baner, der kom meget sent i gang. Derudover var det rigtig skidt vejr langt ind i foråret så dette lagde også en dæmper på golfglæden. Vejrudsigten op til Touren gik fra møjvejr til absolut katastrofevejr, for så igen at skifte til nogenlunde tåleligt lige op til afgang.
Nogen havde bestemt sig for at løbe i 2010 istedet for bare at gå. Derfor blev det afbud fra Parnevik og ½ afbud for Tommy og John. Anders var iskold og meldte med det samme fra til løbet, da Tourplanerne blev lagt frem. En flytning af touren var forsøgt, men havde ikke vist sig mulig.
Nye indkøbere havde meldt sig på banen. Madsen som debutant og Jesper havde taget tjansen, og de gjorde et fremragende stykke arbejde. Mødestedet var i Tommys gård og efter de sædvanlige forventningsfulde “hææææy” og klap på skulderne gik det igen mod Strönhult.

En af de første baner der var med i turen havde fået 18 nye huller. En meget anderledes bane end den gamle, men bestemt ikke uden potientiale. Dog var det synligt at træer, buske mm. skulle vokse lidt mere til - det var dog ikke på spillet, man kunne se det. Som noget helt nyt var der lamaer ved siden af banen - i mange forskellige farver....meget mærkeligt!

Long time no see. En klassiker var endelig kommet tilbage, og Perstorp er altid en fornøjelse at spille. Vejrudsigten blev igen afluret og det så ikke for godt ud. Et uvejr var på vej, hvilket blev bekræftet da vi mødte op i receptionen. “Nå, så I kommer alligevel” var  de ord, vi blev mødt med. Der blev chippet og puttet for opvarmning og da der skulle slås bolde begyndte regnvejret så småt. Det var dog ingenting i forhold til da første mand gik til 1ste. tee. Da stod monsun regnen ned igen, men heldigvis var det da nogenlunde sommer temperatur. Dem med billigt regntøj fik nu regningen og blev cirka lige så fugtige invendig som udvendig.

Der Blev virkelig kæmpet i regnvejret og Perstorp eller ej....golf er nu bedst i tørvejr. Omkring hul 6 blev regnen dog afløst at “dampvejr” og alle kunne nu koncentrere sig om at spille tørvejrsgolf.

Nic i krise: Nic brillerer på det flotte højtbeliggende hul 10 ved at drive dybt, dybt ind i skogan til højre. Bolden blev fundet og kunne spilles videre....igen dybt ind i skogan og igen fundet......men den kom vist aldrig ud. Efter et par ok huller viser Nic en anden af sine kvaliteter - nemlig “chipning”. Han slår på det halvlange par 3, 14. hul lidt for langt og en smule til venstre. Green hælder KRAFTIGT og Nic står nu og skal slå en meget delikat chip ned af bakke mod pinden. Det var ikke lige til at se om han havde mest lyst til at kaste op, hænge sig selv eller slå det lille chip slag. Resultatet blev derefter - et “dobbelchip” som kun Mar mestrer i samme klasse og en sikker opgivende streg. Herefter gik det efterfølgende drive LANGT i skogan til venstre og Nic måtte tage et par minutter i stilhed med skuldrende nede om anklerne.

Madsen havde som den eneste ikke ladet sig gå på af regnvejret og rundede i 21 point ud - med 14 hjem blev der sat 35 point på kortet og en kraftig hilsen til resten af feltet. Mike fik en god midtvejs stime “a la Cancalara spil” og satte 32 ind. Dette bla. ved hjælp af en “chip in” birdie på det lange 13 par 5 hul. Jesper kunne ikke holde gårdsdagens damp oppe og måtte tage til takke med 27. Hermed lå de 3 ovennævnte nogenlunde lige og ikke alt for langt fra resten af feltet - spændingen helt intakt. I bunden trak Mar en smule fra Anders og havde nu 5 points forspring.

Det var tid til udskiftning så Tommy og John kørte mod broen for at løbe over den næste dag. Den modsatte vej var Ramu på vej. En meget farlig mand at have som indskifter, hvilket bla. Madsen måtte stå model til - omkring kl. 05.00 holdt Ramu og Madsen et voldsomt højlydt “gryde show” på 1ste. salen og derefter var det på hovedet i seng i et par timer.

I tidernes morgen en af de helt store oplevelser på Touren. Det kniber dog åbenbart med financerne i småland og Älmhult lignede faktisk en bane, der var ved at bukke under for dårlig økonomi. Shoppen og restauranten var lukket, “billetlugen” var ubemandet og der så lidt lurvet ud hist og her. Dog var der 2 ældre pudsige personer i gule veste, der gik rundt og så ud som om de skulle have styr på et eller andet. Ifølge vejrudsigten skulle det være “til det bedre” og på Driving range hiver Anders sin Iphone frem og får det bekræftet. 50% chance for 0,5 mm. regn. Det lød absolut ikke galt.....men det var det. Omkring 24 sekunder efter Iphonens forudsigelser, stod de fleste i læ af paraplyer eller et skur. En voldsom slagbyge havde ramt Älmhult og nu var de 0,5mm. for længst overstået......men det var de ikke …..så langt fra.

På hul 1 kunne man se at det ikke kun var personale der var blevet sparet på. Fairway bunkers var ved at vokse til, så det var nok det sidste man skulle se til dem. Banen var dog ellers i ok stand - det lige bortset fra alle de vandpytter der lå overalt. På hul 3 mistede bold 1 med Nic, Anders, Jesper og Ramu deres sidste paraply. Derfra var det kasketten ned over panden og bare derudaf - slagbyer eller ej. Mærkeligt nok var der ingen i den bold der gav op og specielt Ramu skal have stor ros for ikke at påvirke “Classement spillerne” til at give op. Mike havde på de første 5 huller scoret 9 point - mange flere end Madsen. Jesper kunne oplyse, i et kryds mellem 8 og 9 hul og nogle søer, at den også var helt gal på point kontoen og det så helt fint ud for Mike. Men de næste 4 huler  indbragte 1 point og dermed ca. all square i toppen igen. Slagbyerne fortsatte og det i sådan en grad at der simpelthen var tale om værre vejr end den frygtelige finale på Falsterbo. Nogle huller senere begyndte Madsen af tude i sådan en grad at der måtte kaldes til samråd i bolden hvoraf flertallet dog ville fortsætte med at spille. Samrådet bliver holdt på teestedet på hul 12 par 5, hvor Madsen kort tid efter slår sit 2. slag i en bæk (som om der ikke var vand nok) I styrt regn dropper Madsen bag bækken....for at slå sit 4 slag ned i den igen....DER var han vist lige ved at gå ind!  Madsen var nu kommet langt bag ud igen og Mike så ud til at trække fra...men vupti så kom der mirakler op af Madsen og på hul 14 og 17 hiver han lækre birdies frem og sætter 7 point ind på kortet.

Sammenlagt med Mikes hjerneblødning på hul 18 og en forkert spillet bold, var der nu næste status quo i toppen af feltet. Mike med dagens højeste score på 26 point havde nu 2 point til Madsen og yderligere 1 point ned til Jesper, der trods alt også havde kæmpet med næb og klør i regnen. Nic kunne med en superrunde muligvis hente de 7 point han var efter Mike. I bunden tangerede Anders den næst laveste runde i Greentour historien (9 point) og måtte nu se sig henvist til den sikre dumboplads - Mar lavede nemlig hele 17 point og skulle nu smide hele 13 point på sidste dagen for at overtage den grimme pokal.

Arkiv 2004 - Ingen billeder fra 2010 pga. regn.

Finalen

Man kan nærmest fornemme spændingen

Ramu giver endelig gas på 1ste.

Jesper putter på 1ste. 1. 2. ?. MONSTER greens

Var der nogen der sagde vand i venstre?

Nic giver fuld gas på det lange 12.

Madsen chipper og brækker kort efter benet....næsten.

Madsen er stadig med i kampen, men på hul 16 er der ikke mere held i sprøjten. Madsen står på den lækre “fringe” og kan ikke vælge mellem et chip eller et put. Valget faldt på chippet, der blev vekslet til et “flæk” af dem der kun findes i mareridt. Bolden drøner over green og op i noget højt hø bag green. Efter en sikker streg var Mike nu 5 point foran med 2 huller tilbage. Med Madsens konstante “bounce back” de sidste 2 dage var intet dog  HELT sikkert. Helt sikkert var det dog at Madsen igen trak bolden rigtigt alvorligt til venstre på 17. par 3 hullet, hvilket betød dybt dybt i skogan. Med en meget forsigtig bogie fra Mike kunne der ikke ændres mere på stillingen. Champ 2010 var Mike, der var vinder af titlen for første gang nogen sinde. En stor stor dag på greentouren. Kloge hoveder forventer at det langt fra bliver sidst gang nu, hvor der er “taget hul på bylden”. Hul 18 blev en “walk in the park” og golfmæssigt en skamplet for dagen. Der kunne dog ikke rokkes ved at MIKE var champ i 2010.